EVALUERING AF OPDRÆT
Vi værdsætter at have en tæt kontakt til vores hvalpekøbere, så vi har mulighed for at følge hvalpenes opvækst,
mentale udvikling og ikke mindst deres helbred og sundhed. Udover kontakt til hvalpekøberne mødes vi til hvalpetræf,
hvor vi også selv har mulighed for at vurdere hvalpene igen. Hvert kuld evalueres løbende for at samle så mange
informationer som muligt til brug i vores opdræt.
A-kuld: Boxerkær's Akita og Ruslan v. Eurozone
A-kuldet har budt på udfordringer både mht. hvalpenes styrke men også grundet arvelige fejl.
Hannerne har udviklet sig i en rigtig god retning, de er alle skønne og arbejdsvillige boxere med et super temperament.
Ikke alle har kunnet se sig fri for fristelserne til at tygge i hjemmets inventar, når timerne alene blev for kedelige.
To ud af tre tæver har en meget stærk og selvstændig karakter og har været noget af en mundfuld for deres familier.
Med den rigtige træning og stimulering er tæverne virkelig kommet langt. De er fyldt med drifter og arbejdsvilje,
som deres familier vil nå langt med, men ikke uden flid og hårdt arbejde. Den tredie tæve i kuldet er knap så stærk.
A-kuldet er et mentalt stærkt kuld med mange drifter, men de er samtidig kærlige og velafbalancerede familiehunde.
På det sundhedsmæssige plan er det gået rigtig godt for A-kuldet. Sundhedsdata som hjertescanning og røntgen af
hofter, albuer, knæ og spondylose ligger rigtig flot (se mere under avlsdata). En enkelt af hvalpene har problemer
med en sart mave og må fodres med special kost.
Vi har desværre nogle arvelige fejl i vores linjer, som vi godt kunne være foruden. Grundet den ellers gode sundhed
på A-kuldet har vi valgt at acceptere fejlene og fortsætte med at bruge linjerne, indtil vi forhåbentlig kan gøre det bedre
i de næste generationer. Fejl på A-kuldet har været knækhaler, kryptorchisme, kollaps af næsebor og sart mave.
